lørdag den 14. juni 2014

Fra Jasper sydpå the Icefields Parkway, Lake Louise, Lake Moraine 14. June

Vi startede med et lille parkeringsuheld. B havde parkeret tæt på naboens hæk, for at give plads til alle de andre B+B gæster. På vej ud af udkørselen, ramt hun desværre en brandhane og lavede skrammer på min søsters flotte røde bil. Øv øv øv. Selv om det kun er penge er der tale om at det kan blive rigtig mange. Øv øv øv. Se den gule hane på billedet.


Afgang fra Jasper kl. 8:15, med mange ideer for stop undervejs til vores slutdestination i Field, i Yoho National Park, 25 km. vest for Lake Louise.

Mange stop undervejs for at beundre søer, vandfald og bjerge.
Flot flot tur langs vej 93 med bjergene - lige meget hvor man vendte blikket.

Athabasca Falls på den gamle vej til Banff. Overvældende smukt.
Vores anden bjørn gik lige over vejen foran bilen.
Vores tredie bjørn gik langs vejen og vi fulgte den et stykke tid.

Suwapta Falls - brusende, forførende og enorme vandmængder.

Tangle Creek Falls lå lige ud til highwayen.

Columbia Ice Fields Centeret og de smukke gletchere. Dome Glacier og Athabasca Glacier.
Fantastisk flot.

Vi mødte geder med små kid undervejs. De standsede trafikken, og det gjorde alle de nysgerrige turister også.

"Nøj, se- uhh, hvor flot, se der" - hver gang  vejen sviger, dukker der endnu et fantastisk syn op.
"Husk at kigge bagud".
Se, der er en bjørn - den fjerde bjørn. En Wapita (dansk) (elk på engelsk),
BIGHORN SHEEP langs vejen og i den udtørrede flodleje flod!

Bow Lake havde desværre stadig is på.

Weeping Wall Water  Falls - en kæmpe murklippe på ca. 800 meter, med vandfald  langs den høje klippe. Vi mødte en tiggende ravn.

Den udmærket guide havde læste på www.yr.no at der vil komme regn. Hun foreslog at vi "tog"
Lake Louise i solskin. Solen var gået lidt ned bag bjergene, så vi så ikke den smukke grønne sø med spejlinger. Der var mange turister, men alligevel få i forhold til højsæsonen.

Lille tur op af klipperne til Moraine Lake - et betagende syn, dalen med de 10 bjergtinder.
http://en.wikipedia.org/wiki/Valley_of_the_Ten_Peaks


Med den smukke sø som baggrund, holdt vi fotosession, en lille jordegern kom helt tæt på.

Vi købte ind i blinde i Lake Louise overdådige supermarkedet  - trætte og sultne.
På vej mellem Lake Louise og Field, så vi vores femte bjørn - en Grizzly (tror vi nok :)). 

Efter 14 timer og mange fantastiske oplevelser rigere, nåede vi frem til Field med det smukke gamle vandtårn.  Vi checkede ind i vores super overnatning Fireweed Hostel. Hostel http://www.fireweedhostel.com/home.html Meget billigere overnatning end Lake Louise, meget hyggelig  bitte  "by" med kun 300 beboer, og næsten alle har Bed and Breakfasts, http://www.field.ca/accommodations/

B lavede god pasta kl. 23:00, to glas "morgen sample" senere, mæt i øjnene af de mange bjerge, gletchere, udsigter og dyreliv, faldt vi om.

Den mest storslåede dag af dem alle - indtil videre!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar